Min erfaring med Mor-politiet 1. del

Før jeg blev mor kendte jeg til to former for politi, det rigtige politi og det politi der er på badeanstalter.

En sjælend gang, er der pensionist politiet der fortæller unge mennesker de skal løfte benene når de går, eller at det ikke er tilladt at cykle på fortorvet. Men det var ligesom de autoriteter jeg havde kendskab til.

Jeg blev dog meget klogere. 

Da jeg blev mor, blev jeg klar over, der var en autoritet der var meget mere skræmmende og frygtindgydende, end de tidligere nævnte autoriteter. En efterretningstjeneste der kun er sat i verden for at skamme mødrene ud, og få mødrene til at få det endnu dårligere med sig selv, end de visse dage havde i forvejen. De uddeler bøder, der kan få selv de mest hardcore personer, til at gå hen i skammekrogen, Imens de hagler dumme bøder af foragt ud i alle retninger. 

Mor-politiet…

Ligeså snart du har presset dit barn ud ad fødekanalen, hvilket i sig selv burde udløse en medalje, er det mor politiets allemandseje at kommentere på hvordan du klarer rollen som mor. 

 

Til dem af jer der ikke kender dem, er mor-politiet en form for efterretningstjeneste indenfor om du klarer dit job som mor godt nok.

De er sat på jorden uden grænser og hæmninger. Med det eneste formål at skamme mødre ud. De tager ikke forbehold for hvad der skete inden de blandede sig, eller om du ved bedst. Nej. For en ting er sikkert.

I den hemmelige sorte bog, kun mor politiet har rettighederne til. Har de altid ret.

De har, hvis du spørg dem, altid ret til at blande sig, hvis de finder det relevant.

For tænk nu hvis den uerfarne mor skader barnet, ved ikke at gøre det som de tænker er det bedste.   

 

En ting du kan være helt sikker på er, at de dukker op når du mindst venter det. 

 

Jeg har flere gange planlagt hvad jeg skal sige, næste gang mor-politiet krydser min vej. Men hver gang, står jeg måbende imens jeg bliver skammet ud, med åben mund og polypper.

Det er simpelthen umuligt. De altid slår et smut forbi, når du har paraderne nede og er fuldstændig uforberedt. 

Ligeså hurtigt de er kommet, ligeså hurtigt forsvinder de igen.

Man står tilbage med røde ører og kan mærke frustrationen og vreden hobe sig op. 

 

Derfor skriver jeg dette indlæg, i håb om at jeg kan skamme dem lidt den anden vej. 

 

Jeg har, som jeg tidligere har nævnt ikke altid mit udseende med mig. Jeg syner yngre end jeg er, og dette er i mødet med mor-politiet ikke en fordel.  

Den første gang jeg løb ind i mor-politiet, var jeg fuldstændig uforberedt. Jeg kom gående med min lille datter i barnevogn. Vi var til vores første arrangement uden for lejligheden og jeg nød at vise min lille 3 uger gamle datter frem. 

Midt i glæden, blev jeg ramt af en hammer. 

Ud af det blå, mit i ekstasen over alle de søde kommentarer jeg fik, for min yndige datter og hendes flotte hårpragt. Kiggede mor-politiet forbi. 

Jeg står der, helt uforberedt, da mor-politiet med det store bødehæfte kommer forbi.  

 

Mor politi: “Burde hun ikke have haft en hue på? Det er kun Maj måned?”  

Mig ( Temmelig overrasket ): “Min datter er en varm baby, og har masser af hår, så hun fryser ikke om hovedet“. 

Mor politi ( Skammende ): “Selvom min datter havde meget hår, havde hun altid hue på. Det er derfra de afgiver al deres varme og når de er i hendes alder bliver de hurtigt afkølet og syge“. 

Mig ( Lettere irriteret ): “Hun er ikke meget for at få hue på, så jeg valgte ikke at tage kampen, når hun ikke havde behov for den lige nu“. 

Mor politi ( Med foragt ): “Nu er det jo ikke alt de skal have lov til selv at bestemme“. 

 

Mor politiet uddelte sin bøde og gik sin vej. Bøden lød på ” Gå over i hjørnet og skam dig, hvad tænker du på ikke at give din datter en hue på og satse hendes ve og vel. Hvordan kan du tro du ved bedst? Er du overhovedet i stand til at tage vare på dit barn. SKAM DIG! 

Jeg gennemspillede senariet flere gange efterfølgende, hvad bildte hun sig egentlig ind og blande sig. Jeg havde taget højde for om hun frøs, ved at mærke hende i nakken. Jeg vidste godt alt det hun sagde, hvorfor bed jeg ikke fra mig. 

Det gjorde jeg ikke, fordi jeg var uforberedt, nybegynder og en fuldstændig uerfaren nybagt mor, som ikke havde sovet i ugevis og var mildest talt sprød og sårbar. 

Når det så er sagt, forstår jeg stadig ikke mor-politiets bekymring. Det var i maj måned, det var 18+ grader og hun lå ligeså trygt og varmt nede i hendes barnevogn og sov. 

 

Jeg var efterfølgende klar over, at denne efterretningstjeneste, som jeg kun lige havde strejfet under min graviditet, var en realitet, og nogle man skulle være på mærkerne overfor.

 

Jeg tænkte efterfølgende, jeg er forberedt næste gang. Det har jeg bare aldrig formået. Jeg er altid blevet taget med bukserne nede.

Dette er til trods for jeg af natur, som det mellemste barn, er mega rapkæftet og altid god for en kvik kommentar. Når ikke engang jeg magter at svare igen, hvem gør så?. 

Hvis der er nogle derude der formår at lave et comeback. Jeg er kæmpe fan, bliv ved med det i gør. Til alle i andre, jeg ved hvor svært det er og tro mig. Hvis der var en reverse knap havde den fået så hatten passede. 

 

De har lagt deres vej forbi flere gange.

 

I forbindelse med amning, hvor jeg fik en kommentar ” velbekomme ” fordi jeg sad og ammede på en café. WTF.

Jeg læste en meningsmåling, hvor dem der var blevet spurgt var 80% ældre mennesker dvs. majoriteten af vores samfund. Over halvdelen af de adspurgte mente at amning offentligt, hørte privatsfæren til, og ikke var noget der burde foregå i offentligheden.

No further comments. Det er jo helt gak. 

Tænk at mor-politiet gider gå op i, hvor mad buffeten bliver åbnet. Tænk at der står i den store sorte bog, at man ikke burde amme offentligt. 

Når mit barn er sultent er det liv eller død. Det troede jeg, i mit naive sind, var det mor-politiet navigerede udfra. Men næ nej. Bryster, specielt dem med mælk i. Er yderst udfordrende, og noget vi i DK anno 2018 kun forbinder med sex.

Mad eller ej, så må man gøre det på lokum eller inde bag lukkede døre, for tænk nu hvis folk kiggede på mine skæve mælkefyldte bryster og blev opstemt på en café. 

Der findes jo ikke noget mere sexet end mælkekasser med en baby som tilbehør. 

Om barnet er sultent eller ej, kan da være ligegyldigt, når mor-politiet mister appetitten. Vi må jo holde styr på prioriteterne. Mor-politi først, baby til sidst. 

Jeg kunne skrive side op og ned om amning, og herunder amning offentligt. Så det tænker jeg vi vender tilbage til.

 

Da min datter fik kolik, var der flere kommentarer med gode råd om hvordan vi kunne holde, trøste etc. Uden at gå ind i kolik vil jeg dog sige, at hvis der var noget som på magisk vis kunne fjerne kolik, så er jeg sikker på jeg ville have fundet det på mamma google. Efter at have støvsuget denne for information, i desperation for at hjælpe min datter.

Jeg har sågar brændt 1700 kr af på en kvaksalver der udgav sig for at være kinesiolog, og kunne tale med min datters underbevidsthed ved at knipse med fingrene.

Jeg har gjort alt hvad der stod i min magt, men mor-politiet vidste selfølgelig bedst, så endnu en gang, en bøde til mig. 

 

Hvis du er medlem af mor politiet, og har fundet vej til denne blog.

 

Inden du trækker bødehæftet frem, og begynder at kloge dig på andre børns vegne, uden at have stukket en finger i jorden først.

9 ud af 10 gange, er mødrene meget bedre hjulpet uden dit råd.

Jeg ved det brænder på tungen for at få lov til at blande dig. Men tro mig, den mor, du er ved at give en bøde på 1000 kr og dårlig samvittighed resten af dagen, gør det bedste hun kan.

Hvis du kan se barnet er i reel fare, kan der gives en engangstilladelse til at blande sig. Men spørg dig selv først, er barnet i fare eller er barnet ikke i fare. Hvis barnet ikke er i fare, træk vejret dybt, tæl til ti og gå i den anden retning.

Det skal nok gå. Verden er kort sagt bedre tjent uden dine dum smarte bemærkninger.

Hvis ikke du kan komme videre med dit liv, skriv en bog og lad mødrene selv bedømme om det er brugbart eller ej. 

 

Over and out 

 

xoxo

Inkognito Mor